Langt under halvdelen af fusioner og virksomhedsopkøb opnår de planlagte synergier.
Succesfuld M&A-planlægning har mange dimensioner. Ofte har vi primært fokus på håndgribelige aspekter såsom strategi, jura og økonomi - og knap så meget på den forandringsproces, som M&A indebærer.
Hanne har udviklet redskaberne Kultur Due Diligence Matrix og the M&A Integration House, som planlægger og tager højde for forandringsprocessen uden at miste overblikket og synergierne.
M&A er nemlig ikke enten-eller. M&A indeholder både en lineær proces, som kan planlægges, og en forandringsproces med mennesker, der ikke kan sættes på formel. Hannes foredrag og workshops gør jer klogere på, hvordan de to ting kan spille sammen til gavn for både mennesker, bundlinje og succesfuld M&A-implementering.